Office 365

Microsoft har med Office 365 taget udgangspunkt i den velkendte Office-pakke og kombineret den med en hosted administrationsportal. Har du erfaring med eksempelvis Word, Excel og Outlook, vil Office 365 få dig til at føle dig hjemme. Den administrative del der ligger bag muliggør endog meget detaljeret konfiguration – det kan godt være ret langhåret, og det er derfor her, Dataspecialisten kan være dig behjælpelig.

Med Microsoft Office 365 år du følgende

  • Exchange med 50 GB data til mail
  • OneDrive med 1.000 GB data til filer
  • Frit antal gratis delte mailboxe i din virksomhed
  • Skype for Business til onlinemøder
  • Office Online udgave af blandt andet Word, Excel, Outlook etc.

Dataspecialisten tilbyder desuden følgende

  • Installation, opsæting og konfiguration
  • Synkronisering med Outlook
  • Lokal support onsite, via telefon eller fjernskrivebord
  • Anbefalinger om best practice

Cloudbaseret mailløsning
Microsoft Office 365 kombinerer den velkendte Office-pakke med en hosted Exchange. Plus meget mere. Med Microsoft office 365 træder du direkte ind i den professionelle løsning, som tidligere har være forbeholdt virksomheder der har investeret 50.000,- eller mere for on-premise serverløsninger. Microsoft Office 365 kombinerer det bedste fra skyen med markedsledende software som eksempelvis Word, Excel og Outlook til installation lokalt på din computer.

Ingen tab af kontakter, e-mails eller aftaler
Alle kontakter, mails og kalenderaftaler ligger online. Det samme gælder alle dine filer, når du placerer dem i OneDrive for Business eller på SharePoint. Du har derfor altid adgang til dem, uanset hvilken computer eller smartphone du anvender – og du undgår at miste værdifuld data, selvom du mister din computer.

Rigeligt med plads
Med en Office 365 løsning får du hele 50 GB lagerplads med i købet. For de fleste betyder det, at de aldrig mere skal bruge tid på at slette e-mails på grund af en fyldt mailbox. Derudover får du 1.000 GB plads på dit eget OneDrive for Business, der kan sammelignes med Microsofts svar på Dropbox.

Delte mailboxe
Microsoft tilbyder et frit antal delte mailboxe med Office 365. Du kan til eksempel få en særskilt postkasse til fakturaer, en hovedmailbox og en mailbox til salgsafdelingen – uden at det koster ekstra. Administrationen af rettigheder til disse delte mailboxe foregår centralt, og kræver ingen lokal installation eller administration.

Deling af kalender
Kun ganske få løsninger tilbyder muligheden for kalenderdeling – og det er primært de to store spillere i klassen. Microsoft Office 365 er en af dem. Deling af kalendere bidrager til optimering af af den interne kommunikation i din virksomhed og for dig selv. Det er enkelt at booke møder, både fra din computer, tablet eller telefon. Hvad enten det er håndtering af din egen kalender eller du ønsker at indkalde kollegaer til et fælles møde, har du det store overblik.